Pakkevalg
Pakkevalg og Pakkeskift
Vores kundeservice på tlf.: 88 30 30 30 hjælper dig gerne igennem dit valg af løsninger. Meget kan du også vælge, eller ændre i at abonnere på med selvvalg via login på Stofa Mine Sider.
WebTv - WebTv To Go mv.
Udbygningen af Stofa WebTv til Stofa WebTv To Go gør at du kan tage det meste af radio og tv med dig, fx til sommerhuset, eller mens du er på farten, hvor du kan modtage det på en MAC eller Windows PC, SmartPhone, iPhone, iPad eller anden tablet, over alt i landet, bare ikke i udlandet. Løsningen To Go er baseret på at du på stedet kan anvende adgang til mobil internet eller et Wi-Fi net, med tilstrækkelig hastighed. - Det kan være smart at afprøve løsningen forinden, fx før man kører til sommerhuset. Stofa WebTv fordrer at du i hjemmet har mindst 6 Mbps bredbånd via Stofa *). - Ønsker du også at have StartForfra og StartForfra Plus med, så fordrer det at du har Stofa SmartTv boksen, Stofa - Digital-tv med Stofa SmartTv – få mere ud af dit tv.
Sådan opretter eller ændrer du dit abonnement
Du kan oprette og ændre aftale via:
- Bestil løsninger via Kundeservice, eller
- Konto login - efter registrering
Er du allerede kunde hos Stofa så kan du, med selvbetjening, ændre på din aftale via login til din konto på Stofa Mine sider. Også her er du naturligvis velkommen til at ringe til Kundeservice. - Du kan også bestille og opsige mange af ydelserne direkte fra Stofa SmartTv.
- Du er altid velkommen til at ringe til Stofa Kundeservice på telefon 88 30 30 30 for hjælp vedrørende abonnement.
Firmaer og offentlige rum
Signalet på fællesantennen er fra antenneanlæggets side, som udgangspunkt alene ophavsretligt clearet til brug i private boliger. Andre former for anvendelse, som til virksomheder, institutioner og offentlige rum, herunder kontorer, mødelokaler, butikker, hospitaler, fængsler og hoteller mv., er derfor ikke omfattet, og medlemmet må i sådanne tilfælde indgå særskilt aftale med den/de relevante ophavsretshavere.
Sortseere og piratinstallationer er uønsket
For hver stikledning kræves ét medlemskab i fællesantennen. Tilslutningen gælder alene for den husstand med hvilken aftalen er indgået. Det er således ikke tilladt at videreføre signalet til andre. Hver bolig skal have sin egen stikledning fra skillelinien, der typisk er et skab ved skel, og skillelinien skal findes på et sted, fastlagt af kolding.net, hvor service har adgang. Eventuel ved udleveret nøgle.
Enhver tilkobling skal derfor foregå via en aftale med bestyrelsen eller med Stofa, så en registrering af medlemskabet sikres.
Det er ikke tilladt at åbne skabene, hvor skillelinien findes. Man må ikke selv koble sig til eller fra ved skillelinien.
I forbindelse med udstykning i lejligheder skal boliginstallationen lægges om så det opfylder ovenstående.
Overtrædelse er at betragte som tyveri. Det kan resultere i en politianmeldelse og afbrydelse af stikledninger, hvorfra der er ulovligt installation, og der kan ventes krav om erstatning. Især når det er bestyrelsen eller servicefirmaet der finder overtrædelsen. Men opdager du et problem her, så kontakt bestyrelsen så vi sammen kan finde en løsning og lovliggørelse.