25.000 koldingensere får ultrahurtigt bredbånd

25.000 koldingensere får ultrahurtigt bredbånd

Kolding.Net (ASIK), en sammenslutning af seks lokale antenneforeninger i Kolding, har netop sikret, at 25.000 koldingensere kan se frem til internet med gigabit-hastigheder.
I midten af 2019 vil 25.000 koldingensere få mulighed for at få internet med gigabithastigheder. Internetforbruget vokser hvert år med 30-40 pct., så når Kolding.Net (ASIK) i 2019 opgraderer sit internet til giganet vil det ikke kun komme de medlemmer, der har behov for ultrahurtigt net, til gode. Også helt almindelige familier med hjemmeboende børn, som streamer film og serier, vil tydeligt kunne mærke fordelene ved det fremtidssikrede net, der fuldt ud matcher hastighederne på fibernet. Samtidig vil graderingen give medlemmerne bedre stabilitet og mulighed for fremtidige knivskarpe 4K (Ultra HD) tv-kanaler.

Læs hele pressemeddelelsen her